Symptomet i psykoanalysen
Symptomet er så brugt et begreb i vort sprog, at det kan synes unødvendigt at forholde sig til betydningen af det i denne sammenhæng. Men denne genkendelighed, som bygger på en udviklet konvention i sproget, vil skabe et blindt hul i forhold til psykoanalysen, såfremt det ikke får nogen bemærkninger med på vejen. I lægevidenskaben er symptomer tegn. Tegn, hvis samstilling med andre symptomer via de diagnostiske kriterier viser hen til en given sygdoms diagnose. Symptombilleder kan dermed benyttes til at udelukke eller omvendt stille den rette diagnose. Symptomet som begreb i psykoanalysen har en anden betydning. Det er egentlig ikke så mærkeligt, når vi tager med i betragtning, hvad det er, de to forskellige felter arbejder i og med.
Det er vidt forskellige grundantagelser, der er i spil. Psykoanalysens grundantagelse er det ubevidste, lægevidenskaben bygger på en biologisk determinisme. De tager dermed afsæt i vidt forskellige grundantagelser.