På kant(en) med kunsten
Vi lever i en viden-tid, hvor ideen om viden eller muligheden for at kunne opnå den er gennemtrængende. Det betyder, at en særlig moderne form for viden bliver dominerende. Men hvad det er muligt at vide har grænser, og mødet med disse grænser kalder Lacan ”det reelle”. Her, ved mødet med det uudsigelige, står hver enkelt et sted, som blot den enkelte selv kan forholde sig og skabe et forhold til. I det møde er der ingen generaliseret viden, som der ikke er i eksempelvis mødet med døden og med seksualiteten. Det er altid nogens død, nogens pårørende, nogens seksualitet.
Kunsten kan forholde sig til det uudsigelige. Kunsten arbejder med at sætte det uudsigelige i arbejde på en gådefuld måde. Et sted, hvor den enkelte kan lade det ’noget’, som kunsten bringer frem for den enkelte, tale til sig. Her er det ikke blot et generaliserende svar, uafhængigt af den enkelte. Kunsten er en af de discipliner, som psykoanalysens objekt har et umiddelbart forhold til. Kunsten giver det ikke mening at forsøge på at sætte i bås. Else Marie Bukdals1 far sagde det på denne måde: ”Kunsten er større end politik, religion og filosofi”2. Den er noget andet, der hele tiden er i gang med at vride vort blik, overraske og kaste et nyt blik ind på arenaen. Den kan noget, vi har brug for. Den kan noget i sin henvendelse rettet til hvem som helst, som lytter og ser på den. Den inviterer det øje og de ører, som møder den. Der kan ske noget i dette møde. Denne lille artikel lader sig inspirere af et møde med billedkunstneren Julie Nords kunst. ………..
Julie Nord har givet tilladelse til at vise hendes billeder i artiklen.