Den lille side til psykoanalysen

Foruroligende fabeldyr og drømmen

Hos kunstneren Louise Hindsgavl1 dukker et velkendt materiale op i helt nye omgivelser. Det skaber et nyt univers. I det fine porcelæn, hvidt, blankt, blødt at røre ved og genkendeligt fra vort hverdagsbrug og de engang så moderne porcelænsfigurer, sker der pludselig et brud med anvendelsen, med formen og med udtrykket. Det smukke materiale med den velkendte tekstur har fået nyt liv. Det er genopstået sammen med oldtidens fabeldyr i Louise Hindsgavls kunst.

Fabeldyret er en gammel figur. En figur, der bliver sammensat til et nyt væsen af dele fra dyr og menneske. Vor egen “lille havfrue” går ind i denne fabeldyrenes tradition. I denne tradition kan der dannes figurer, som er kendte og ikke-kendte på en og samme tid, og de kan udleve konflikter i et nyt univers. Her får noget, vi godt kender, men som alligevel er ukendt, nye udtryk og en ny, underfundig scene. På den måde dannes et spejl for noget i det menneskelige, vi ikke helt kan få på plads, ikke helt kan forstå og ikke på anden måde kan give udtryk. Alt det, der skal et særligt rum eller kunsten til for at kunne komme i tale. Det er en del af den opgave, kunsten i vor tid har påtaget sig.

Louise Hindsgavl har givet tilladelse til at benytte billederne i artiklen. 

Læs videre på PDF-filen her

GÅ IKKE GLIP AF DETTE!

Abonnér på vores nyhedsbrev