Den lille side til psykoanalysen

At opdage den anden - en indføring til psykoanalysen

Bogen: At opdage den anden kan også læses som en indføring til psykoanalysen.

Bogen er en genopfindelse og reformulering af den freudianske psykoanalyse efter Lacan og er skrevet til tiden og til enhver, der har interesse i vore komplekse eksistensvilkår. Bogen er skrevet uden vanskelige lacianske begreber for at invitere ind i psykoanalysens tænkning og samtidig uden at gå på kompromis med kompleksiteten. Den henvender sig til tiden ved at tage udgangspunkt i helt almindelige hverdagsproblemer mellem mennesker og viser derigennem, hvordan vi er bundet sammen i krop og tale via det ubevidste. Tidens hang til diagnoser stilles op i forhold til den almen-patologi, som vi er bundet sammen gennem, og som tiden er fremmed overfor. Bogen er søgt skrivet i et sprog, som kan inviterer til et arbejde med livets udfordringer uden for den lægelige diagnostiks sprogrum. 

Psykoanalysen kan man gå til på et utal af måder og dog må man finde sin. Jeg mødte selv Sigmund Freud (1856-1939) via en anden – Jacques Lacan (1901-81). Uden den vej ind i Freuds arbejde havde jeg næppe fundet det hos Freud, som for mig har gjort ham til en uvurderlig kilde, hvorfra spørgsmål om menneskets mange paradokser og tvetydigheder, kan stilles og svar, kan udarbejdes .

Det er stringensen i Freuds begreb – det ubevidste, der gjorde mit første møde med psykoanalysen så betydningsfuldt, at det aldrig siden har sluppet sit tag i mig. Men en ting er at praktisere indenfor dens ramme, noget ganske andet er at redegøre for hovedtrækkene i det ubevidstes måde at fungere på – på dettes egne præmisser.

Den tager udgangspunkt i helt almindelige forviklinger mellem to og når af den vej frem til at vise, hvordan det freudianske ubevidste fungerer. Jeg benytter, som filosofien har tradition for, disse tre kategorier; rum, tid og sprog. Via dette enkle begrebsfelt organiserer jeg min udredning af forviklingerne. Det giver mig mulighed for at vise, hvordan det ubevidste er bundet sammen via disse tre kategorier og dermed til at genopfinde og nyformulere den analytiske tilgang til kliniske fænomener og hverdagens patologi .

GÅ IKKE GLIP AF DETTE!

Abonnér på vores nyhedsbrev